[column col=”1/2″]
Holberg-medaljen 2014
Karen Skovgaard-Petersen, som sidder i Holberg-Samfundets bestyrelse, modtog 27. november 2014 Holberg-medaljen for sit arbejde med den digitale udgivelse af Ludvig Holbergs samlede skrifter. Holberg-Samfundets medlemmer var inviteret til at overvære overrækkelsen i Admiral Gjeddes Gaard..
Her følger komiteens motivering for tildelingen:
‘HolbergMedaljen for 2014 tildeles ledende redaktør, dr. philos. Karen Skovgaard-Petersen for hendes afgørende indsats i den kulturelle bedrift, som den elektroniske udgave af Ludvig Holbergs værker udgør. Karen Skovgaard-Petersen har målbevidst ledet den danske del af editionsprojektet og dermed tilsikret, at værket nu fremstår gennemlyst og tilgængeligt i et hidtil uset omfang. Som forsker med afsæt i latinen repræsenterer Karen Skovgaard-Petersen en klassisk omhu og fordybelse, der – ikke mindst i en tid, hvor humaniora står for skud – aftvinger respekt.’
Motiveringstale ved dr. phil. Bent Holm:
Constantia
Ludvig Holberg var en mand af mange ord og få billeder. Holberg insisterede på et teater ikke kun for øjet, altså oplevelsen – eller ’opleveren’ – men også for øret, dvs. intellektet. Den var ikke gået i dag.
Ikke desto mindre har Holberg sat sig visse visuelle spor. Et af dem er hans stokkegreb, som er blevet identificeret som Vogel des Selbsterkentnisses, selverkendelsens fugl, med andre ord visualiseringen af princippet nosce te ipsum, kend dig selv, forfatterskabets omdrejningspunkt, som da også er blevet editionsprojektets grafiske logo. Et andet billede er Holbergs våbenskjold, en klippe, der forsøgsvis har været udlagt som en ganske plat heraldisk vittighed, et hult bjerg – Hol-berg – omgivet af graner, som meget vel kan være norske, uden at vi i øvrigt skal komme ind på det med nationaliteten. Og så er der endelig for det tredje signetet, Holbergs segl, der igen viser billedet af klippen, der hér står klippefast urokkeligt midt mellem alskens frådende brodsøer og rasende brandstorme. Og som oven over er forsynet med eksplikationen ”Bestandighed”, det princip, som i tidens latinske konvention vil hedde Constantia.
Det er så dér, jeg vil hen, til motivet Constantia. Det er for dén intellektuelle og akademiske kvalitet, du hædres, i relation til din funktion som stor rorgænger på editionsprojektet og din position som humanistisk forsker.
Rorgængeren skal kunne holde kursen og så vidt muligt også sejlplanen, trods brodsøer og brandstorme. Et er en strategiplan at forstå, et andet editionsprojekt at føre – sikkert i havn. Forskeren skal kunne styre sin kurs fri af tilgange, som qua alamodiske måske nok er mere i kurs, men ikke af den grund nødvendigvis mere solide.
Det nævnes i fundatsen som en særskilt medalje-detalje, at ”en vis åndelig forbindelse med Holbergs psyke […] bør, i det omfang, hvori det er muligt, tages i særlig betragtning, når valget skal træffes”. Holbergs psyke var vægelsindet, stundesløs, krakilsk, kolerisk. Lige præcis dette kriterium har komiteen ud fra en samlet vurdering valgt at dispensere fra, da det skønnes, at du – netop qua din Constantia – ikke rigtig opfylder det. Men det opvejes jo omvendt så rigeligt i forhold til de øvrige kriterier, som taler ”forskning, udbredelse af kendskab til Holbergs liv og skrifter” o.l.
Forskeren
Du har en faglig fortid i Bergen af alle steder, Holbergs fødeby. Overrækkelsen burde have fundet sted på onsdag, på forfatterens fødselsdag den tredje december, men som åbenlyst uforbederlig recidivist er du den dag i Bergen af alle steder, tilmed i Holberg-sammenhæng, og derfor er festen lidt fremskyndet. I øvrigt ved man jo ikke med hundrede procents sikkerhed, på hvilken dato Holbergs fødselsdag falder.
Men det var i Bergen, du i 1999 blev dr. philos. på en afhandling om historiografi, Historiography at the Court of Christian IV. The Latin Histories of Denmark by Johannes Pontanus and Johannes Meursius, to latinske danmarkshistorier skrevet på kongelig foranledning. Universitetet i Bergen præsenterer den således: ”Afhandlingen fokuserer på samspillet mellem de ansatte historikere, tidens litterære krav og den danske regerings ønsker. Det påvises hvordan vigtige politiske spørgsmål i samtiden afspejles i den historiske fremstilling”. Unægtelig en problemstilling – relationen mellem historieskrivning, politik og selvforståelse – der ikke er blevet mindre påtrængende i mellemtiden.
Du har vedholdende i forskningsmæssig praksis insisteret på historien, filologien og klassikken som kulturelt fundament, herunder gjort svært tilgængeligt og derfor i høj grad overset stof tilgængeligt. Altså et i egentlig forstand humanistisk projekt.
Spørges der, hvad skal det nytte – og det gør der jo i disse tider – da svares, at det skal hjælpe os til at forstå os selv, at se os selv i historisk perspektiv, måske ligefrem at betragte os selv som en fremmed kultur, hvilket straks fører os tilbage i det holbergske hovedspor ”kend dig selv” som filosofisk kompas og altså også logo for editionsprojektet. Skæres den rod over, bliver det hele noget rod.
I en tid hvor forskere på den ene side opfordres til at blande sig i debatten og på den anden side rutinemæssigt stemples som støvede, hvis de – f.eks. i forhold til Danmarks Radio – gør konkret historisk faglighed gældende, har du stilfærdigt ihærdigt forfulgt det humanistiske og filologiske spor i henseende til bl.a. historiografi, ny-latin, boghistorie, antik-reception, spændende fra oldtid og middelalder og frem – ikke mindst i relation til Holberg – til det attende århundrede. Uden at falde for akademiske fristelser som populisme eller polemik.
Den ene gang, jeg har noteret mig dig på polemik-barrikaden, foregik det sobert og sagligt. Det var da en dagbladsanmelder fyrede vrede bredsider af mod ny-udgaven af Niels Klim i den heftige træfning, som i min verden går under navnet Klim-krigen.
Fundamentet
Filologiske, historiske, kulturelle forståelser er under pres i flere sammenhænge, undertiden i form af egentlig nedgøring, når der ikke leves op til forventningen om dyb overfladiskhed. Dele af humaniora trues af nedlæggelse. Andre dele opleves, som om de nærmere har nedlagt sig selv. Aladdin-myten fik ifølge Georg Brandes sit ulivssår i 1864. Det er, som om den ikke selv har opdaget det.
Men kan det ikke være det samme, at ”Mont Anus” for ”Montanus” er højden af vid, at et latinsk brev er noget, man tørrer sig med bagi, at latrin kort sagt er taknemligere end latin? Neo-fækalismen i dansk teater kunne man tale om. Er det andet end pedanteri at insistere på en fundering i et grundigt tekstarbejde? Holberg var imod pedanteri, javel, han hudflettede selvhøjtideligt bullshit, varmluftproduktion og sortsnakkeri – godt, han ikke sidder i akkrediteringsnævn nu om dage! – men han var og blev også en ilter fortaler for, at sagligheden og fagligheden skulle være i orden. Det var ikke nok at have snuset til søkortet. Man skulle også magte at styre skibet.
Værket står nu på et grundmuret filologisk fundament. Holberg er elektronisk tilgængelig. Han er gjort virtuel. Det diskuteres vistnok, om han var viril. Med ny-editionen kan han i hvert fald blive viral. Der er altså ingen undskyldning for fremtidigt byggesjusk i omgangen med ordene.
Kolik og komik
For at blive i det latrinære spor skal her til slut citeres fra Holbergs fortale til Sammenlignede Heltindehistorier, hvor han netop harcelerer over en tendens i tiden til ukritisk overfladiskhed:
Jeg sigter paa ingen i sær; men siger ikkun i almindelighed, at vore Skribentere, som tilforn have været distingverede ved Modestie, nu gaae udi fuld Galope til Charlatanerie; saa at hvad vi tilforn have bebreydet fremmede, bebreydes os nu af dem igien; thi ingen tager nu meer i Betænkning at agere Autor: ja man haver seet Haandverks-Folk, ja indtil Norske Bønder at commentere over historiske og politiske Sager, saa at Staden, som tilforn haver været plaged med Obstruction – altså forstoppelse – , nu laborerer af Tarmeløb.
Trøstende føjer han dog til, at:
Udi denne Skurren og udi disse Dissonancer var en Lykke for Staden, at paa samme Tiid et Musicalsk Societet blev stiftet, der ligesom ved Symphonier syntes at ville stille og dempe den Fermentation som Staden var bragt udi: Om det just haver haft saadan god Virkning, skal jeg ikke kunde sige.
Altså et råd mod intestinale intellektforstyrrelser: prøv musik imod kolik! Eller måske endnu bedre: komik imod kolik.
Metamorfosen
Du repræsenterer en heltindehistorie uden sammenligning og dermed altså ikke i Plutarchi måde. Om lidt undergår du en metamorfose, idet du indtræder – i øvrigt som den firsindstyvende medaljemodtager – i en række af bl.a. Holbergforskere, som omfatter Vilhelm Andersen, som den første i 1934, og derefter Th. A. Müller, Torben Krogh, F.J. Billeskov Jansen, Jens Kruuse, Aage Kragerup, hvortil kommer en lille håndfuld nulevende, som i fuldt omfang er her til stede for at hylde dig.
Da vi for nogle år siden lavede Ulysses von Ithacia på Aarhus Teater skete der på forunderlig vis det ved premieren, at en sommerfugl i slutscenen forvildede sig ind på scenen, flagrede nogle gange rundt i lyset i soffitten for til sidst at slå sig ned på Chilians skulder. Skuespilleren, som var Chilian, var ikke et sekund i tvivl. Det var Holberg, der gav sig til kende på den måde. På samme vis er jeg overbevist om, at Holberg lige nu holder en pause i sin dialektiske dialog med Sokrates over temaet ”Kend dig selv!” og nikker anerkendende: ”Godt gået, rorgænger!”
27.11.14.
Bent Holm
[/column]
[column col=”1/2″]
[/column]
Om Holberg-medaljen
Holbergmedaljen uddeles hvert år i forbindelse med Ludvig Holbergs (1684-1754) fødselsdag den 3. december. Den blev indstiftet i 1934 for at hædre en dansk forfatter ”som en anerkendelse for et litterært eller videnskabeligt værk eller for den pågældendes forfattervirksomhed som helhed (…) under hensyntagen til en vis åndelig forbindelse til Holbergs psyke, hans litterære tendens eller ejendommelige forening af videnskabsmand og skønlitterær forfatter, hans vidtspændende ræsonnerende, satiriske eller
samfundsdømmende produktion”.